søndag den 16. oktober 2011

IPad klasse

Min daglige praksis handler om at lede. Jeg elsker, at være leder og elsker at agere i det krydsfelt af udfordringer der dagligt kommer.
I Vejle Kommune har vi det sidste 1 ½ år startet en udvikling, der sigter mod at lave en skole, som sætter helt nye spor – At skabe en fremtidens skole i Vejle, som er i konstant bevægelse, som er bæredygtig både for den enkelte elev og for helheden.  Fremtiden kalder på nye veje, nye måder at lære på, nye måder at strukturere dagligdagen på og nye involveringsformer. Lige nu er det vigtigste paratheden til, at turde tænke det nye.
I den forbindelse skal der træffes mange beslutninger, en af de beslutninger, som jeg står overfor lige nu er             
·         Skal vi oprette en iPad klasse inden jul, som kunne være vores bud på en prototype på fremtidens klasse eller skal vi afvente og kigge de andre lignende projekter lidt over skulderen inden vi kaster os ud i det?
Hvor ligger svaret til denne beslutning?
Jeg har clearet det med skolebestyrelsen på min skole, lærerne vil gerne, eleverne vil, forældrene vil sandsynligvis også synes om tiltaget. Hvorfor er det jeg tøver?  – Vores netforbindelse er ikke i verdensklasse, men den har jeg nu også en rimelig tro på bliver bragt i orden i nærmeste fremtid.
Er frelseren iPad´en?
IT gør det ikke alene. Skal vi bevæge os fra undervisning til læring kræver det et samspil mellem IT og didaktik. Det er de fleste enige om.
IPad´en kan være forløseren på hvordan vi didaktiserer læreren til at undersøge de udfordringer der ligger i et innovativt syn på læring, et syn der tager udgangspunkt i, at læring udspilles i spændingsfeltet mellem elev og voksen baseret på elevens fremtid frem for den voksnes fortid.
Vi lever i en verden, hvor teknologiens indflydelse på didaktik og læring kan bane vejen for den undervisningsdifferentiering, som var tiltænkt i Folkeskoleloven af 1993. Der er ikke sket meget på dette punkt, men er det iPad´en der bryder gennem lydmuren?
Nogle kommuner tror det og hvis deres overbevisning holder, bliver vi andre nødt til at droppe den traditionelle tankegang og kaste os ud i det.
Jeg har indkaldt til måde onsdag efter ferien , så det vil være super med lidt indspark så beslutningen kan blive så kvalificeret som overhovedet muligt.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar